Fra streng isolationsfængsling til husarrest
Coronavirus gør det muligt at få ændret sin fængsling til husarrest, hvilket flere mafiabosser har benyttet sig af
Nødsituationen i Italien på grund af coronavirus har betydet, at mange fanger har anmodet om husarrest, da de frygter at blive smittet i fængslet. Og selvfølgelig forsøger selv de højst rangerede bosser også.
Streng isolationsfængsling er ingen hindring
Cura Italia-dekretet siger, at fanger, der var dømt for mindre alvorlige forbrydelser, og som havde mindre end 18 måneder tilbage af deres dom, kunne aftjene det resterende i husarrest. Dette burde dog selvfølgelig ikke gælde mafiosoer, da mafiaforbrydelser er en skærpende omstændighed.
Imidlertid blev fængslerne bedt om at udarbejde en liste over alle fanger over 70 år – det vil sige i højrisikogruppen. Listen omfattede derfor også en 74 mafiosoer, der sad i højsikrede fængsler under 41 bis – den meget hårde isolationsfængsling.
Flere har bedt om husarrest eller benådning på grund af sundhedsmæssige årsager. Og flere har allerede fået det godkendt, herunder flere fanger, der sad inde under 41 bis-ordningen blandt andet Francesco Bonura fra Corleone-gruppen.
Antimafiagrupper er forfærdede
“Vi taler ikke om almindelige forbrydere. Det er folk, der er ansvarlige for meget alvorlige forbrydelser, og som har dræbt så mange mennesker, der med stort mod har tjent vores demokrati”, siger præsidenten for antimafia-netværket Libera, præsten Don Ciotti.
29. april 2020