Giovanni Falcone og Paolo Borsellino

Maxiprocessen

De to sicilianske anklagere var en del af ”Pool Antimafia”, en gruppe offentlige anklagere og politifolk. Gruppens arbejde resulterede i Maxiprocessen, der betegnes som den største retssag nogensinde i Italien

Den omfattende retssag havde Cosa Nostra på anklagebænken som samlet organisation, og havde mere end 475 personer på anklagebænken.

Retssagen startede i 1986, og materialet til sagen løb op i mere end 8.000 sider. De endelige domme blev givet i Højesteret i 1992, og resulterede i fængselsstraffe på mere end 2.665 år, ud over de 19 livstidsdomme der blev givet til blandt andet Totò Riina og Bernardo Provenzano.

Cosa Nostras hævn

I sommeren 1992 tog mafiaen hævn. Først blev Giovanni Falcone slået ihjel i maj sammen med sin kone og tre af sine livvagter på motorvejen mellem lufthavnen Punta Raisi og Palermo. Attentatet kendes bedst som Massakren ved Capaci, og bomben på mere end 500 kg sprængstof ødelagde mere end en kilometer motorvej, men dræbte ikke øvrige personer.

I juli 1992 blev Paolo Borsellino slået ihjel. Han døde sammen med fem af sine seks livvagter, da en bilbombe sprang udenfor hans mors hus. Specielt mordet på Borsellino anses som en del af forhandlingerne mellem staten og mafiaen, da Borsellino havde fundet ud af noget, der kunne skade denne aftale.

Borsellinos røde notesbog, som han skrev alle sine tanker og undersøgelser i og som han altid havde på sig, blev ikke fundet efter attentatet. Man antog først, at den var blevet destrueret i attentatet. I 2006 åbnede statsadvokaturen i Caltanissetta dog en undersøgelse på baggrund af nyopdagede billeder, der viser en politimand, der forlader stedet med Borsellinos taske.

Paolos bror Salvatore

Paolos bror, Salvatore Borsellino, har taget kampen op for at få retfærdighed og sandhed omkring broderens død. Han har oprettet organisationen “Agende Rosse” (Røde Notesbøger), og er meget aktiv i dette arbejde. Hans karisma og styrke har samlet tusinde følgere, som ved hans side kræver sandheder om samarbejdet mellem politik og mafia.

I 2012 takkede Salvatore Antonio Vullo ved 20-årsdagen for broderens død. Vullo var den eneste af Borsellinos livvagter, der overlevede bomben. Meget berørt – selv 20 år senere – fortalte Vullo, hvordan han havde forsøgt at hjælpe, men han kunne blot se på sine kolleger, der var spredt i området i stumper og stykker.