• Møde med en morder

Møde med en morder

Mutolo

I juni 2015 blev jeg kontaktet af en tidligere politiagent. Han kender mig kun fra min italienske Facebook-side, men han kender også til mig og mit arbejde. Han spurgte, om jeg kunne være interesseret i at interviewe en tidligere mafioso, der nu samarbejdede med myndighederne.

Jeg svarede, at jeg da bestemt var interesseret. Jeg ringede til ham, og her fortalte han, at det drejede sig om ingen anden end Gaspare Mutolo – en af de vigtigste pentiti for den italienske anklagemyndighed i kampen mod mafiaen.

”Jeg bliver kontaktet hver dag af journalister, der gerne vil tale med ham, men jeg synes, at han skal tale med dig.”

Det er en ubeskrivelig følelse at få denne tillidserklæring. Især fra en sicilianer, der har oplevet den værste periode i øens tid, hvor både mafiosi, politifolk og anklagere blev slået ihjel hver dag. Jeg takkede for denne tillid, og han svarede:

”Ditte, jeg stoler kun på få mennesker, men du er en af dem.”

Den værste af de værste

Og efter nogen tid lykkedes det mig at organisere et møde. Et møde på et hemmeligt sted. En rejse på 10 timer. Og et møde med en morder.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forberede mig. Jeg forsøgte. Men det er meget svært, når man ved, at den mand, man skal møde, har slået 22 mennesker ihjel. Han har været narkohandler og en af de værste mafiosi, der findes. Men han har også ændret sit liv. I 1991 valgte han at samarbejde og har ikke været en del af mafiaen siden.

Jeg opgav forberedelsen og tænkte i stedet på, hvad jeg skulle tale med ham om.

Og efter en lang tur mødtes vi på banegården. Han er en ældre herre i dag, 75 år gammel. Han mindede lidt om min morfar. Han er også en stolt mand, der er blevet ældre. Dog har han hverken været morder eller narkohandler.

Ingen hemmeligheder

Mutolo havde indkvarteret mig på et 4-stjernet hotel, hvor vi også havde vores officielle interview. Tre timer. Og jeg må indrømme, at jeg var fascineret. Mutolo lagde ikke skjul på noget, hvilket også er grunden til, at jeg stoler på, at han fortalte mig sandheden. Han lagde ikke skjul på alt det forfærdelige, han havde gjort, og han lagde ikke skjul på, at han havde elsket livet i Cosa Nostra. Lige indtil corleonesi gik over stregen og begyndte at slå uskyldige ihjel.

Under hele interviewet så jeg på hans hænder. De store, kraftige hænder, der havde kvalt 22 mennesker. De hænder, der i dag bruges til at male. Til at udtrykke skønhed, hvor der før kun var brutalitet og død.

Dagen efter blev jeg inviteret til frokost i hans hjem. Hans kone var ikke meget for journalister i hjemmet efter en dårlig oplevelse, men jeg var alligevel inviteret. Han stolede på mig. Hun stolede på mig. På at jeg ikke ville fortælle, hvor de var, og ikke ville fortælle løgne. Det var et beskedent hjem. Et hjem, hvor en ældre maler bor med sin kone. Et hjem, der vidner om det nye liv. Et liv med glæde, børnebørn og malerier. Malerier fra det Palermo, som han savner, men som han ikke kan vende tilbage til.

Mutolos historie er en del af bogen med historier fra Palermo.

Udgivet: August 2015

 

 

 

 

 

Share