Om Ditte Roslyng

Mit første besøg på Sicilien var i 1999, og i 2001 gik jeg i gang med at læse italiensk på universitetet.

Jeg kan ikke huske, hvornår min interesse for Sicilien startede, jeg fandt hurtigt ud af, at den sicilianske mafia havde en hånd med i alt, der foregik på øen.

Hvordan en ø som Sicilien kan have så mange uudnyttede muligheder var svært at forstå. Jeg valgte derfor at skrive mit speciale om underudvikling på Sicilien.

En evne til at få kontakt

Her fandt jeg ud af, at jeg havde en evne til at få kontakt til mennesker, der ellers var utilgængelige.

At jeg kan tale italiensk er en stor del af årsagen til, at jeg kan komme igennem til sicilianerne. Og efterhånden har jeg også lært at forstå meget siciliansk.

”Når sicilianerne taler med dialekt til mig, ved jeg, at jeg har gjort noget rigtigt.” 

 

Mit tætte netværk i især Palermo voksede for hvert år, og i 2011 fik jeg mit hidtil vigtigste interview med advokaten Cristoforo Fileccia. Det, der gør dette interview så specielt, er, at Fileccia i næsten 20 år havde nægtet at tale med journalister. Alligevel valgte han at tale med mig.

Bogen ”Frygt og mod”
I juni 2014 udkom min første bog ”Frygt og mod”.

Og gennem arbejdet med specialet og bogen begyndte jeg at forstå, hvorfor tingene forholder sig som de gør på Sicilien.

Et nyt kapitel
I mange år har jeg været sammen med palermitanere, der alle har fortalt mig historier om byen. Og hver gang er jeg blevet forbløffet over, hvor meget almindelige borgere har oplevet i en by, der er plaget af mafia.

Jeg var nødt til at skrive en bog mere. En bog om historier fra Palermo.

Derfor var jeg flere gange i 2014 og 2015 tilbage i byen. Jeg havde fået adgang til retssagen om de formodede forhandlinger mellem stat og mafia. Jeg talte med de dødstruede anklagere, deres mange livvagter, og folk fra de mange antimafiabevægelser. Det ultimative interview fik jeg i juli 2015 med den tidligere mafioso, Gaspare Mutolo.

Læs mere om mine seneste ture til Palermo.

Jeg talte med folk, hvis familiemedlemmer var blevet slået ihjel af mafiaen, journalister, læger og politifolk, der på nærmeste hold havde oplevet den død og ødelæggelse, som Cosa Nostra har forårsaget i Palermo.

 

Jeg kom tæt på Scorta Civica, en gruppe af civile borgere, der kæmper for bedre sikkerhed til de dødstruede anklagere.

At jeg har mødt de mange sicilianere, der kæmper for retfærdighed og sandhed, gør, at jeg også kæmper. For et udviklet Sicilien uden mafia, hvor man betaler sin skat, fordi man har råd til det, og fordi man tænker på andre end sig selv.

Et Sicilien, hvor anklagere, dommere og vidner kan gå omkring uden at frygte, at de bliver slået ihjel. Et Sicilien, hvor sandheden om mafiaen og dens tråde til politik kommer frem i lyset. Og et Sicilien, hvor retfærdigheden sker fyldest. Også for fortidens synder.

Og til sidst kæmper jeg for et Sicilien, hvor fokus ligger på skønheden i øen. Kulturen, solen, maden og de fantastiske mennesker, der bor der.