Retssagen om forhandlingerne mellem stat og mafia

I juni 2012 åbnede Palermos statsadvokatur den indledende proces mod de 12 anklagede i sagen om de formodede forhandlinger mellem stat og mafia.  For første gang blev politikere, ordensmagten og mafiaen anklaget i samme sag.

Den 27. maj 2013 startede retssagen, der har 184 vidner, der skal afhøres. Til at føre retssagen er de fire offentlige anklagere Nino Di Matteo, Vittorio Teresi, Francesco Del Bene og Roberto Tartaglia. Det følgende er anklagemyndighedens formodninger ud fra vidneudsagn og efterforskning.

De formodede forhandlinger skete i begyndelsen af 1990’erne. Kort fortalt forhandlede visse medlemmer af den italienske stat og sikkerhedstjeneste med den sicilianske mafia, Cosa Nostra, da de var bange for at blive slået ihjel. Mafiaens krav var blandt andet, at den hårde isolationsfængsling 41 bis blev afskaffet.

Inden forhandlingerne

I december 1991 besluttede en række mafiosi – under ledelse af Totò Riina – at udføre en række terrorangreb som svar på den omfattende retssag ”Maxiprocessen”. Specielt de to anklagere i sagen, Giovanni Falcone og Paolo Borsellino, skulle rammes, men også andre dele af staten var på mafiaens liste.

Cosa Nostra følte sig svigtet af de politikere, som de havde været med til at få i regering. Valgt så de kunne arbejde i mafiaens interesse. Især Italiens ministerpræsident, Giulio Andreotti, skulle straffes. Men Andreotti var for beskyttet, og derfor slog mafiaen i marts 1992 hans højrehånd, Salvo Lima, ihjel. Manden, der også havde været bindeled mellem Andreotti og mafiaen.

Forhandlinger

Efter mordet på Lima modtog ministeren for særlige tiltag i Syditalien, Calogero Mannino, dødstrusler, og han kontaktede lederen af den særlige aktionsstyrke, ROS, Antonio Subranni, for at etablere en kontakt til Cosa Nostra og for at få en aftale, så ikke også han blev slået ihjel.

Den 23. maj 1992 blev den tidligere anklager, Giovanni Falcone, slået ihjel i et angreb der chokerede hele Italien. Den 8. juni svarede det italienske ministerråd igen og godkendte et lovdekret, der introducerede den hårde isolationsfængsling 41 bis, der specielt var beregnet til fængslede mafiosi.

I samme periode kontaktede carabinieri-kaptajnen, Giuseppe De Donno, og den næstkommanderende for ROS, Mario Mori, mafiaen gennem kontakt til den tidligere borgmester og mafiamistænkte, Vito Ciancimino, og dennes søn, Massimo.

I slutningen af juni 1992 mødtes Mori og De Donno med anklager Paolo Borsellino for at drøfte en mafiaefterforskning, og Nicola Mancino blev indsat som indenrigsminister. I begyndelsen af juli 1992, mens han er i Rom for at afhøre den tidligere mafioso, Gaspare Mutolo, bliver Borsellino kaldt til indenrigsministeriet for at mødes med Mancino. Mutolo har senere erklæret, at Borsellino er dybt rystet, da han vender tilbage.

I samme periode modtager mafiosoen Giovanni Brusca ordre om at sætte planerne om at slå Mannino ihjel på hold, da Riina insisterede på at fremskynde mordet på Borsellino i stedet. Anklagerne i retssagen mener, at mordet på Borsellino var nødvendigt, da han havde fået kendskab til og kunne true forhandlingerne.

Midt i juli 1992, kort før sin død, fortalte Paolo Borsellino sin kone, at der fandtes et samarbejde mellem mafiaen og dele af staten. Paolo Borsellino døde den 19. juli 1992 i et angreb, der ændrede situationen og befolkningens stiltiende accept af mafiaen.

En af de mest omtalte ting i og udenfor denne retssag er det, der udspiller sig på stedet for eksplosionen i timerne herefter. Borsellino bar altid med sig sin røde notesbog, hvori han skrev alle sine tanker, formodninger og opdagelser. Denne blev ikke fundet blandt murbrokkerne, og den menes stjålet fra stedet.

Efter mordet på Borsellino blev lovdekretet om 41 bis gjort til lov, og omkring 500 mafiosi, der blev anset som særdeles farlige, blev sat under denne strenge sikkerhedsforanstaltning. Ydermere blev 7000 soldater sendt til Sicilien for at opretholde ro og orden. Staten så ud til at svare igen på mafiaens bomber.

I december 1992 forsikrede indenrigsminister Mancino, at man var tæt på at finde Riinas skjulested. Mario Mori havde afleveret et kort over Palermo, hvor Vito Ciancimino skulle indikere Riinas skjulested, men Ciancimino blev arresteret, inden han kunne aflevere kortet tilbage.

Riina blev dog arresteret i januar 1993 af Moris mænd. Herefter blev de mafiosi, der var tæt på Riina, delt i to. En gruppe, der ville fortsætte de voldelige angreb mod staten, og en gruppe, der var imod. Mafiabossen Bernardo Provenzano mæglede mellem de to, og det lykkedes dem at blive enige om ikke at udføre flere attentater på Sicilien.

I februar 1993 modtog Nicola Mancino flere telefoniske trusler, og i marts anbefalede han sammen med to andre embedsmænd, at man helt stoppede foranstaltningen 41 bis. I april modtog Mancino endnu en telefonisk trussel.

Angrebene i Norditalien

I sommeren 1993 oplevede Nord- og Midtitalien en række bombeangreb, hvor den voldelige gren af Riinas mafia tog skylden.

I Rom den 14. maj eksploderede en bilbombe, der som mål havde journalisten Maurizio Costanzo. Mirakuløst overlevede han.

Den 27. maj sprang en bombe i Firenze med en helt anden dødelig udgang. Fem blev slået ihjel og 40 andre sårede. Blandt de døde var et ægtepar med deres to piger; en på ni år og en på mindre end to måneder. En 22-årig studerende døde også.

Den 27. juli slog en bilbombe i Milano fem mennesker ihjel og sårede 13. Dem fem døde var politibetjenten, der havde opdaget, at der kom røg fra en bil, tre brandmænd, der var blevet tilkaldt, og en hjemløs, der sov på en bænk.

Samme nat sprang to bomber i Rom, heldigvis uden efterfølgende ofre.

Den 31. oktober havde mafiaen planlagt at sprænge en bombe ved Roms olympiske stadion under en fodboldkamp. Målet var at slå så mange politifolk ihjel som muligt. Heldigvis mislykkedes attentatet.

Tilbage til forhandlingerne

I november 1993 valgte justitsminister Giovanni Conso ikke at forny de cirka 330 foranstaltninger 41 bis, der var ved at udløbe, for at ”stoppe massakrerne”.

Alligevel forsøgte mafiaen i januar 1994 at sprænge en bombe ved det olympiske stadion i Rom, men dette mislykkedes, da fjernbetjeningen til bomben svigtede.

I samme måned blev Graviano-brødrene, Filippo og Giuseppe, arresteret, og Cosa Nostras bombninger stoppede.

Andre forhandlinger

Blandt anklagere og antimafiaforkæmpere er der en udbredt tro på, at den sidste store mafiaboss, Matteo Messina Denaro, kun er på fri fod, da han har lavet sine egne aftaler med korrupte dele af staten.

Det er ikke til at vide, hvilke hemmeligheder han har at forhandle med, men det er nok til, at flere politifolk er blevet stoppet af deres overordnede, da de har været for tæt på at fange ham. Herunder Saverio Masi.

I april 2018 blev retssagen afsluttet i første instans. Hovedparten af de anklagede blev kendt skyldige. Det var en kæmpesejr for anklagerne og antimafia-bevægelserne, at man nu havde domstolens ord for, at der havde været disse forhandlinger.