• Mafiaens betydning for øen

Mafiaens betydning for øen

Er Sicilien kun mord og mafia? Og er alle sicilianere mafiosi? Nej, selvfølgelig ikke. Men mafiaens evne til at ændre sig og blande sig med det civile samfund betyder, at det nogle gange kan være svært at skelne mellem mafia og ikke-mafia.

PolitibilNogle tror fejlagtigt, at mafiosi og sicilianere er synonymer, men man må ikke forveksle det at have ”mafiamentalitet” med det at være ”mafioso”. I mange dele af det sicilianske samfund har mafiaen været en integreret del af dagligdagen og det kan stadig være svært at skelne mellem det sunde samfund og mafiasamfundet.

I foredraget vil vi se på, hvordan den sicilianske mafia har udviklet sig fra 2. verdenskrig og frem til i dag. Vi vil især se på dens betydning for det sicilianske samfund og for borgerne.

I 1992 chokerede to voldsomme attentater ikke blot Sicilien, men hele Italien. Mafiaen var gået for langt og mistede sin opbakning i befolkningen. Det var starten på antimafiabevægelserne.

Men mafiaen betinger stadig livet på Sicilien. Sicilianerne er forunderlige mennesker, på én gang åbne, venlige og hemmelighedsfulde. De har lært af årtiers krav om tavshed fra en brutal mafia, der slog ihjel, hvis man vidste for meget.

Kontakt mig, hvis du vil booke et foredrag, eller hvis du ønsker yderligere information.

Share