Utilgængelige personer

At komme i tale med utilgængelige personer

Til mit speciale og senere til mine bøger har jeg haft brug for at tale med sicilianerne. Men sicilianere er ikke et folkefærd, der let åbner op og fortæller dig deres hemmeligheder.

Alligevel har jeg haft en evne til at få ellers utilgængelige personer i tale.

Til specialet ville jeg blandt andet gerne tale med to politikere. Søsteren til den myrdede anklager, Paolo Borsellino, Rita Borsellino. Og Palermos borgmester over flere omgange, Leoluca Orlando.

Orlandos kontor fortalte, at de fik op mod 60 henvendelser om dagen om interviews. Han ville meget gerne hjælpe, men de var jo midt i en valgkamp. Det samme gjaldt Rita Borsellino.

Men ingen af de to sagde nej. Deres assistenter ville ringe tilbage – hvilket de ikke gjorde – men de sagde ikke nej. Og det lykkedes da også til sidst at få interviews med de to.

Nogle år senere fik jeg mit nok vigtigste og mest unikke interview. Nemlig med mafiabossen Totò Riinas advokat, Cristoforo Fileccia. Fileccia havde i 20 år nægtet at give interview, men han valgte alligevel at tale med mig.

Jeg har talt med politikere, dødsdømte anklagere, anklagede, livvagter, politifolk, forretningsmænd og mange helt almindelige borgere. Og de har talt med mig af én årsag. De har tillid til mig. Tillid til, at jeg vil dem det bedste, og at jeg vil fortælle deres sag.

Jeg manglede kun at få det helt store interview med en mafiaboss. Men hvis jeg endelig skulle tale med en, kunne jeg så regne med at få sandheden? Jeg havde håbet, men forventede intet.

Det ændrede sig i juni 2015, da jeg blev kontaktet af en tidligere politiagent. Han syntes, at jeg skulle mødes med den afhoppede mafioso, Gaspare Mutolo – en af de vigtigste pentiti for den italienske anklagemyndighed i kampen mod mafiaen.

Share